Tekster

hede

Udsnit fra en plancher i udstillingen på Naturcenter Harrild Hede. Se også Naturcenter Harrild Hede.

Naturplan kan udvikle historier og skive tekster til informationstavler, foldere, hæfter, bøger og udstillinger.

Teksterne skrives i et letforståeligt sprog, som er nøje tilpasset den aftalte målgruppe.

Vi kan også indgå i samarbejde om at færdiggøre tekstudkast.

Her er nogle teksteksempler fra udstillingen på Naturcenter Harrild Hede:

Heden er en jungle

Læg dig på maven, næste gang du går en
tur på heden, og kig ind mellem lyngen.
Hvor højt ville et stort ”lyngtræ” være,
hvis du var lille som en myre? 10 meter?
50 meter? 150 meter?

Det rigtige svar er op mod 150 meter.
Lyngskoven på Harrild Hede ville
være op mod 800 km bred, hvis du
var myrelille. Det er mere end dobbelt
så langt som fra Skagen til den tyske
grænse.

Holtum Å

Ådalene snor sig som lyse striber gennem de mørke heder. De lyse farver skyldes, at græsser og blomster trives bedre end lyng ned mod vandløbene. Gå en tur langs Holtum Å eller Kvindebækken øst for naturcentret. Her finder du en masse spændende planter. Langs med vandløbet og nede i vandet er der et rigt dyreliv, som er særligt almindeligt i rene og naturlige vandløb i Danmark.

Den rige hedebonde

Den heldige hedebonde havde adgang til god eng langs en af de store åer – måske langs Holtum Å eller især Skjern Å! Han brugte engenes græs til at producere kvæg. Han havde også store arealer på heden, som han kunne bruge. Salg af stude – og handel med andre varer – kunne give et godt overskud og et trygt liv for bondens familie.

Den fattige hedebonde

Den fattige hedebonde måtte klare sig uden eng. Han forsøgte at overleve ved at dyrke korn i stedet for at avle kvæg. For at overleve var han ofte nødt til at brække en stor del af sin hede op til marker. Med landboreformerne i 1788 fik staten sat gang i udstykningen og opdyrkningen af heden. Målet var udvikling – og flere skatteindtægter fra kornavl. Det var en hård tilværelse at dyrke heden, især før man lærte at bruge mergel og kunstgødning. De unge i 1700-tallet og 1800-tallet rejste ofte bort for at prøve lykken andre steder – i stedet for at dyrke heden.